Fitness i Hørsholmsgade 20 på Nørrebro

Aktivitets- og samværstilbuddet Ungehus CPH har et lille fitness rum, som Kæmperne låner på bestemte tidspunkter i løbet af ugen.
OBS! Det er ikke Kæmpernes sted og må ikke benyttes på egen hånd uden for de angivne tidspunkter på ugeskemaet.

Medlemmer af Kæmperne kan komme og træne i de tidsrum, som fremgår af vores ugeskema. Der er mulighed for at benytte forskellige kredsløbsmaskiner (løbebånd, motionscykler og romaskine), div. styrketræningsmaskiner samt enkelte vægtstænger, håndvægte og kettlebells, og der vil være instruktører tilstede, som kan give en introduktion til maskinerne eller hjælpe med at lægge et program (bortset søndag, hvor der er selvtræning). 

Vi gør opmærksom på, at vores instruktører ikke er uddannet til at varetage genoptræning eller anden form for fysioterapeutisk behandling eller træning. Har du skader, bedes du altid konsultere din egen læge, før du påbegynder træning.




Fitness og Styrketræning i La Fit i Grøndal Multicenter 

Vi har en aftale med fitnesscenteret La Fit i Grøndal Multicenter, som giver Kæmpernes medlemmer mulighed for at træne sammen med vores egen instruktør Anders (fitnesscenteret er også åbent for deres egne medlemmer i samme tidsrum, så det er ikke kun os, der er der). 

Du får adgang til La Fit ved at henvende dig i informationen. Fortæl at du skal træne med Kæmperne i La Fit, så får du udleveret en nøglebrik, som gælder til fitness og omklædning (skal afleveres igen bagefter). 

Mandage og Onsdage kl. 11.00 - 13.30 (ikke i sommersæsonen juli-august)
Adresse: Grøndal Multicenter, Hvidkildevej 64, 2400 København Nv.  
Instruktør: Anders



OBS! Tiderne kan ændre sig fra sæson til sæson.
Tjek altid det aktuelle ugeskema, som findes under fanen "Skema og træning" øverst på siden. 

LÆS MERE OM SPORTSGRENENE